Bascetta stjerne: DYI

Så er det vist på tide at få kickstartet den anden side af min blog; nemlig kreative projekter med papir!

Bascetta stjernen er et eksempel på modulær origami, som er kendetegnet ved at der skal foldes et antal moduler som herefter sættes sammen til en større form. Denne stjerne har 20 spidser og er bygget op af 30 moduler. Den er selvlåsende og holder fint sin form uden brug af lim!

Modulerne kan foldes af en hvilken som helst størrelse kvadratisk papir, så længe de er ens selvfølgelig! Til min stjerne brugte jeg 12 x 12 cm papir skåret fra et gammelt leksikon – jeg er helt tosset med gammelt bogpapir lige for tiden, hvilket også vil blive tydeligt når jeg får vist flere af mine andre projekter.

Vejledning: Modul

Materialer: 30 stk kvadratisk papir

OBS: Begge sider af papiret er synligt i det færdige resultat, så hvis du ønsker en ensfarvet stjerne, så vælg papir der er ens på begge sider.

Sådan! ét modul færdigt.

Samlevejledning:

Modulerne har hver to spidser, som hver især indgår i en trekantet stjernespids. Der skal således tre moduler til at samle en stjernespids. Når først du har samlet den første spids, så giver resten sig selv!

Den “sværeste del” ved modellen er at få det sidste modul på plads, men på det tidspunkt har du lært teknikken.

IMG_20160607_100021

Mere om bullet journals

Wow, jeg er glad for at der allerede er så mange der har haft lyst til at læse mit første indlæg om bullet journaling! Og min facebook side har fået hele to følgere, rigtig meget velkommen til jer, jeg er super glad!

Jeg vil gerne snakke lidt mere om bullet journals:


Om ikke at føle sig overvældet

Når man søger på bullet journals på pinterest eller instagram så vælter det frem med smukke håndtegnede sider med doodles, pynt og håndskrift så fin at det næsten ikke virker menneskeligt muligt.

Derudover så er der ingen mangel på alle de myriader af ting du kan dokumentere på lister, logs osv.

FORTVIVL IKKE

Alle er startet et sted og hvis du ikke er typen der tegner (eller har en flot håndskrift for den sags skyld) så må du endelig ikke lade det stoppe dig! Gå i gang alligevel – brug værktøjet og glem pynten. Eller: Lad bullet journaling være den daglige aktivitet der lader dig forbedre din håndskriftover tid eller blive bedre til at tegne og pynte dine sider.

Det er her at facebook siderne bliver nyttige. Både den internationale bullet journal junkies og den danske bullet journal DK er fulde af helt almindelige brugere, nogle mere kreative and andre, der er villige til at dele billeder og erfaringer.

Er bullet journals kun for kvinder?

Det er mit indtryk at de fleste bullet journalers er kvinder. Om ikke andet så er det i hvert fald primært kvinder der deler billeder og diskuterer deres journaling på nettet. Jeg har dog set mændene – de er derude! Så hold dig endelig ikke tilbage hvis du er mand og tænker det lyder spændende, det er kun så feminint som du selv gør det til!


Det var alt hvad jeg havde for i dag, nu vil jeg slappe af resten af aftenen. Den store dreng er syg så det har været en lang dag!

Min første bullet journal

Har du hørt om bullet journaling? Jeg havde ikke før for omkring et halvt år siden hvor jeg stødte på konceptet på pinterest og blev lokket af de flotte hånd-dekorerede sider.

wp-1467402936382.jpgHvad er en bullet journal?

En bullet journal er en notesbog som du selv fylder med lige det du har lyst til. Der er faktisk ikke nogen regler, men for mange er den:

  • Kalender
  • To-do lister
  • Dagbog
  • Skitsebog
  • Et redskab til adskillige projekter etc.

Selve “bullet” delen består i at daglige gøremål, ideer, noter osv. noteres i bogen efter et punktformssystem (bullets på engelsk) der skaber overblik over indholdet.

Jeg fortæller lidt om min egen bullet journal om lidt, men for mere/bedre forklaring af basisfunktionerne vil jeg anbefale et kig på bulletjournal.com det er trods alt dem der fandt på det.

wp-1467403753191.jpg

Hvorfor er det fedt?

Det fede ved en bullet journal for mit vedkommende er især at skulle tegne mine layouts, så selv på dage hvor jeg ikke har haft fingrene i noget kreativt som sådan, så har jeg stadig muligheden for at skrive og tegne i min journal.

En anden fordel er at det er et komplet analogt system. NEJ der er ingen app til det her og det er det der er så fantastisk! Det med at have det hele digitalt og på telefonen virker for nogen, men det virkede aldrig for mig. Derudover er der noget utroligt afslappende ved at sidde lidt hver dag og beskæftige sig med noget der ikke involverer en skærm.

wp-1467403756871.jpgHvordan bruger jeg min bullet journal?

Min bullet journal er først og fremmest en kalender, en to-do liste og et kreativt redskab til at holde styr på mine ideer og tanker.

De farvede bjælker over hver dag bruger jeg til at logge min dag. Da jeg lige for tiden er en mor på barsel er det bare en log over min egen og babys søvn! …Okay, det lyder enormt kedeligt, men det giver mening for mig og det er netop det der gør bullet journaling så genialt – den kan tilpasses 100% efter dit eget behov.

Som I kan se ovenover, så er jeg så småt begyndt med nogle lister – i dette tilfælde en liste over film jeg godt kunne tænke mig at se på et tidspunkt. Jeg har blandt andet også en liste over hvad jeg skal købe næste gang jeg skal i Ikea!

wp-1467403745482.jpgHvordan kommer jeg i gang?

Det er sådan set enormt simpelt – du tager en ny tom notesbog og en pen og så går du i gang! Du behøver ikke engang at vente til starten af en ny måned, bare gå i gang med det samme før du kommer på andre tanker.

Din notesbog kan være alt fra et helt almindeligt kladdehæfte til en fin moleskine eller leuchturm1917 som min. Den kan have linjer, tern, være blank eller som min have små prikker – det hele afhænger af hvad dy synes er rart at skrive på.

Jeg håber du er blevet inspireret eller i hvert fald blevet lidt klogere på bullet journaling. Hvis du leder efter inspiration så smut forbi pinterest eller kig forbi facebookgruppen Bullet Journal DK hvor vi deler passionen med hinanden på dansk!