Lad os starte lige så stille

Så blev det til endnu en blog. Jeg har i lang tid været fascineret af blogging og jeg har forsøgt at starte flere gange, men jeg har på en måde aldrig rigtig fundet den form der passede mig. Denne gang tror jeg at jeg har fat i noget af det rigtige!

Jeg vil så gerne vise jer hvad jeg går og nørkler med

Jeg har været kreativt anlagt så længe jeg kan huske, men det sidste lange stykke tid har mine projekter indeholdt papir. Papir er et fantastisk materiale, der kan så mange ting og kommer i så mange forskellige farver og kvaliteter. Jeg er blevet helt tosset med papir og jeg håber at jeg med min blog kan vise alle jer hvor sjovt det er at arbejde med papir.

Mit mål er at komme med vejledninger og tutorials til et væld af projekter du selv kan lave derhjemme med det papir du nu har liggende – uanset om det er helt almindeligt printerpapir! Så jeg håber i vil følge med.